OZ9REE

Søborg repeateren

145,100/145,700 MHz

Søborgs historie.

OZ9REE er en af Danmarks og Storkøbenhavns ældste igangværende repeatere, hvor den første tilladelse er udstedt d 1/2-1974 til OZ2JC, Jørgen Creutzberg. Det var OZ9ZI, Steen Gruby og OZ8LK Jørn som var teknikerne bag. OZ9ZI overtog i 1992 licencen da Jørgen satte nøglen på hylden (Silent Key).
Repeateren var fra starten overvejende hjemmebygget med anvendelse af såkaldt surplus udstyr
og havde de første 8-9 år sin placering i Lyngby hos Siemens Data. Denne QTH gav ikke den bedste dækning og blev derfor i 1983 flyttet til Fa. Bach Poulsen, OZ2YB, på Vandtårnsvej 104 i Søborg. Repeaterens styringen var nok noget af det moderneste der har eksisteret. Det var muligt at juster sendeefekten, squelch tærsklen, styre antenner for at nævne et par funktioner. I OZ nr 9 1984 og OZ nr 2 1987 er der artikler af OZ9ZI som beskriver udstyret og funktionalitet

  

Søborg repeaterens først position på Vandtårnsvej 104. Billedet tv er fra 1983, de 2 andre fra 2010

Da OZ2YB i1998 satte nøglen på hylden (Silent Key) var der ingen til at overtage Fa. Bach Poulsen.  Firmaet lukkede, bygningen sat til salg og var repeateren hjemløs. I en kortere periode havde den QTH hjemme hos OZ9ZI i Stenløse, derefter hos OZ1AFR/Kurt Owi i Bagsværd.
I 1999 lykkedes det OZ9ZI at få den nuværende position i Høje Gladsaxe bebyggelsen og siden da har jeg, OZ3MZ stået for teknikken.

Ved denne lejlighed, blev det af OZ9ZI fremstillede udstyr, sendt på pension eller rettere på museum.

Efter Steens ønske, blev udstyret afleveret til EDR Københavns afdeling. Ved EDR Københavns afdelingens flytning fra Teklavej til de nye lokaler på Vandtårnsvej, var der ikke plads hertil og udstyret blev skrottet. Der findes desværre ikke foto af dette udstyr.

Mere historie

 

Retur til forsiden